Velkommen til vores nye praktikant Anders

Velkommen til Anders

I dag starter Anders i praktik hos os – og de næste 10 uger er han en del af holdet.

Anders kommer med en alsidig baggrund: Han begyndte som håndværker, uddannede sig senere til energiteknolog – og er nu i gang med at færdiggøre sin professionsbachelor i Produktudvikling og Teknisk Integration på Professionshøjskolen UCN.

Her bygger han videre på erfaringen fra den praktiske verden og kombinerer den med sin interesse for teknologi, data og innovative løsninger.

Hos os glæder Anders sig særligt til at få fingrene ned i cloud-infrastruktur, AI og datadrevne forretningsbeslutninger – og til at udvikle sig i spændingsfeltet mellem teknik og forretning.

Privat bor han i Skalborg med sin kone, to piger på 2 og 6 år – og familiens ”store” hund på 2,5 kilo. Han træner desuden et U7-fodboldhold, følger passioneret Liverpool FC – og kan som fun fact vrikke med ørerne.

Som Liverpool-fan siger Anders: You’ll Never Walk Alone. Hos os oversættes det til “You’ll Never Onboard Alone” – for Andreas bliver hans faste sparringspartner. Andreas startede selv hos os som praktikant for et år siden, så Anders får en makker, der ved præcis, hvad man som praktikant har brug for.

Vi er glade for at have Anders med på holdet – både fagligt og socialt.

Velkommen til, Anders